Præster, Politikere og andre Profeter

kr.19,00

Omar Marzouk er kendt fra sin mangeårige karriere inden for stand-up. Hans humor er venligsindet, men rammende, og han har altid
evnet at få os til at grine ad os selv og vores fordomme uden at skælde ud.

I ”Præster, politikere og andre profeter” springer Omar ud som fuldblods-politiker og stifter af partiet ”Ny Filionggonggong”. Omars parti er fuldstændig renset for etik, moral og religion. Og partiet står for en hel masse, men ved ikke helt præcis hvad. Mest af alt vil “Ny Filionggonggong” bare gerne have samme holdning som vælgerne!

I rollerne som partileder, imam, engel og nybagt far gør Omar kærligt grin med danskernes vaner og måder, men også med sin egen baggrund som muslim, og aktuelle emner sættes i relief gennem de fire figurers forskellige synspunkter.

”Præster, politikere og andre profeter” skabte stor begejstring på landets spillesteder, og anmelderne kvitterede med en stjernespækket applaus til politikeren og imamen Omar Marzouk.